Referencer

"Tusind tak for en helt igennem fantastisk oplevelse og øjenåbner omkring min egen rolle i forhold til kommunikation. Jeg var ret skeptisk på forhånd, men måske i virkeligheden mest nervøs for, hvordan jeg ville reagere sammen med hestene. Det var tydeligt at de reagerede på, at vi som team, ikke var enige om, hvad der skulle ske, og jeg fornemmede især, at de kunne mærke min nervøsitet. Først da jeg slappede mere af og vi som team blev målbevidste og klar på hvordan vi skulle gribe det an, fik vi tingene til at lykkes. Jeres måde at overføre udfordringerne til "dagligdagen" fx i forhold til at implementere en større forandring i en organisation, gav virkelig god mening for mig. Det var virkelig lærerigt og jeg kunne godt tænke mig at prøve det igen."


Lone Juul Bilde, Kvalitetsansvarlig - Kold College
Stifinder
November 2013

"Tak for en rigtig dejlig oplevelse med dine skønne heste. Det var især efterfølgende i mine reflektioner over dagen, at jeg rigtigt fandt ud af hvad jeg havde oplevet. Hvor svært det er at kommunikere i flok og hvor meget vores kropssprog betyder, det ved vi jo godt alle sammen.  Men her fik vi klare beviser på hvor meget det kan betyde om alle arbejder i samme retning, eller om der er nogle som ikke helt er med. Om vi tror fuldt og helt på, at det vi har sat i gang vil lykkedes. I alle opgaver viste hestene os tydeligt ja eller nej.

Det var også en skøn oplevelse at se den tillid dine heste tog imod os med. Hvordan de kedede sig, mens vi diskuterede alt for længe i grupperne. De tog sig simpelthen en lur på gulvet. Fuldstændig upåvirket. Og hvordan de under afslutningen integrerede sig og møflede sig helt ind og blev fuldgyldigt medlem af gruppen – så vidste vi, at det ikke havde været helt tosset, det vi havde lavet i løbet af dagen."

Merete Jørgensen, Kommunikationskoordinator - Kold College
November 2013

 

”PBI-Dansensor havde i starten af 2009 brug for en ekstraordinær indsats for at få bragt emnerne:
Samarbejde, Organisationsudvikling og Lederskab i spil i virksomhedens internationale lederhold bestående af 15 ledere hvoraf 5 til daglig leder PBI-Dansensors datterselskaber i Europa og USA.

I gruppen var en del nye ledere og referencerne for samarbejde var få. Gennem mit netværk fik jeg kontakt til Eva Nibe og Karina Bjerremann, Hestenge, der arrangerede et heldagsmøde med heste i Rørvig. Mødet
foregik på engelsk og blev en absolut succes hvor den umiddelbare læring med hestene blev bragt til refleksion igennem en fin balance mellem praktiske øvelser med hestene og efterfølgende refleksions-faser. Dagen har siden har dannet vigtige referencer i hele gruppen til Lederskab og Samarbejde.

Dagen blev en meget spændende og udfordrende oplevelse for os alle og også en oplevelse som der bliver talt om her godt halvandet år efter. Vi følte os i gode hænder og det viste sig at intentionen om at alle fik mulighed for at udforske lederskab og samarbejde i praksis fra det samme niveau, blev fuldt indfriet – 400 kg hest lader sig ikke imponere af direktørtitler o.a. så responsen var ægte og uimodsigelig.
Jeg står gerne til rådighed for yderligere reference på denne fine oplevelse/læring."

Jesper Bilde, CEO PBI-Dansensor tlf. 5766 0088

Virksomheder der har anvendt Hestenge siden 2007 
  • TDC Erhverv
  • Faaborg Midtfyn Kommune
  • Skanderborg Kommune
  • Region Syd
  • Herning Kommune
  • Go Visual
  • Hendes Verden
  • Lederforum
  • Odense Kommune
  • PBI Dansensor a/s
  • Specifik Aps
  • Tarupgård Rideskole
  • Totalbanken a/s
  • Holstebro Sygehus
  • Assens kommune
  • Ballerupcenter
  • Bellacenter
  • Cabínplant a/s
  • Fyens Stiftidende (Talent 2009)
  • Fyens Stiftidende
  • Middelfart Sygehus
  • Det Hvide hus, Middelfart 
  • Danmarks Jordbrugsforskning
  • Ridehesten
  • Tornbjerggård
  • Psyk Info
  • Bedre Psykiatri
  • Tippen
  • Udviklingsparken i Nyborg 
  • Dyrevennen
  • Esbjerg Pædagogiske skole
 
 


        
  
        

 

     
 
        

              
Hestenge | CVR: 26980224 | Skovsbyvej 16, 5492 Vissenbjerg  | Tlf.: +45 40366217 | info@hestenge.dk