Misbrugsrådgivning - Forebyggende indsats for misbrug og kriminalitet


Brochure download pdf
Detaljeret indhold i forløb download pdf



INSPIRATION - MOTIVATION - HANDLING


Misbrug af narkotiske stoffer og kriminalitet hænger ofte sammen.


Uanset - så identificerer de unge sig med det de gør sammen med deres venner mere end de værdier og kompetencer de selv besidder.


Uansvarlighed skygger bevidst for sårbarhed og lavt selvværd igennem facader og tvangsmæssig adfærd. Det viser sig som en lettere uansvarlig ligegyldighed. De unges brug af narkotiske stoffer - den såkaldte selvmedicinering - sætter filter på følelser og tanker. Virkeligheden bliver fordrejet og de får et urealistisk syn på sig selv og deres omverden. Det tydeliggøres af deres adfærd.


Hos Hestenge Consult tilbyder vi professionel hjælp med Eagala sessioner kombineret med fag- og erfaringsbaseret støtte. Peter Bang, der er kendt som ‘Manden med Arret’, holder oplæg i grupper med efterfølgende samtaler, hvor han går i dybden på mange af de årsager/blokeringer, der ligger til grund for de unges nuværende situation.


Peter vil i øjenhøjde og ud fra egne erfaringer, komme ind på relevante emner der tages op til fælles diskussion. Bl.a.: Tanker, følelser og handlemønstre, sårbarhed, ansvarlighed, manipulation, løgne, utilregnelighed, facader, offerrolle, egoisme, egenrådighed, disrespekt, moral og etik, skyld og skam, mistillid, adfærdsmønstre, respekt, kærlighed til sig selv og andre, værdier og kompetencer. - og det at blive sin egen bedste ven.


‘Det at gå bagom deres misbrug/kriminalitet og selv motivere de unge til at gå en anden vej og handle anderledes med små succesoplevelser, vil give dem de bedste kort på hånden for dem selv og deres fremtid. Alle de andre ‘ydre’ ting, kommer automatisk med tiden.


Peter Bang ‘Manden Med Arret’ Er en anerkendt foredragsholder i både ind- og udland med foredragene

‘Mit liv i helvede’ og ‘Skyggesiden af en misbruger’.


Peter Bang har udgivet succes bogen - “Når hjertet fortæller hvad øjnene ser”.


Bag sig har han 30 års misbrug, kender alle former for mønstre, løgne, facader, følelser, tanker m.v. og de ‘tilbagefalds huller’ man møder som både aktiv og clean. Google gerne ‘Peter Bang/Manden med Arret’ eller se hans facebook side “Manden med Arret”