Startet i forløb medio 2014 afsluttet ultimo 2015
Udfordring: henvendelse fra moren grundet datter er udfordret med at gå i skole. Hun har angstproblematikker der gør, at datter ikke kan komme i skole.
Dato: 23. februar 2016 Emne: Udtalelse om forløb hos Hestenge Til: info@hestenge.dk
Her er det jeg har skrevet om oplevelsen ude ved hestene. Da jeg først startede troede jeg ikke at metoden ville virke på mig, da jeg som hestemenneske kender til heste, og deres kropssprog. Der tog jeg fejl. Hestene hjalp mig utrolig meget bare ved at få lov til at være heste, og uden at jeg hele tiden skulle be dem om noget. Da jeg så fik opgaven om at be hestene om noget reagerede de alle sammen forskelligt, og de situationer jeg endte i sammen med hestene kunne jeg så sætte ind i mit liv, og se hvordan det mindede om ting der var sket og ting der kunne ske. Jeg lærte hvad jeg kunne have gjort eller kunne gøre hvis jeg stod i de situationer igen. Det jeg oplevede ude ved hestene har hjulpet mig fordi jeg blev spurgt om tingene på en anden måde og fik lov at tænke over tingene i det tidsrum jeg følte behov for. Jeg tror også at oplevelsen har ændret mit syn på heste, og at jeg nu kan se hvor meget mere de kan give os.
Opfølging juni 2016
Pige har nu været i skole en hel dag for første gang d. 11/3 2016. Sommer 2016 deltaget i arrangement til København. Taget helt ansvar for at leje hest, hente den og finde sted til den. Går i skole i nyt klasselokale, trods lokale var en udfordring. Har valgt at dele sine udfordringer med klassekammerater nær hende, som støtter hende. Det gør en forskel.
Opfølgning 2018
Pige vil nu dele sine oplevelser med andre. Gerne holde foredrag for større forsamling, eller for andre unge.
Opfølgning 2021
Kvinden er nu student i 2020. Har kørekort og glæder sig over livet.